Hvid Admiral. Smuk, især undersiden. Flyver i juli-august. Flot når den nærmest sejler ad skovstierne. Ikke så almindelig. Findes på Lolland, Falster, Møn, det sydligste Sjælland, og kystnære skove i det nodligste Sjælland. Et udpræget skovdyr, som kan ses i Søholt Storskov, men er også fundet en enkelt gang på Rødbyhavn baneterræn. Der kunne være en chance for at den en dag findes hos os. Den bliver hurtigt skrammet, trods sin adstadige flyvning, men som nyklækket er den smuk. Suger især på Brombær. Larven lever på Kaprifolie. Overvintrer som larve.

Sjældne sommerfugle som kunne komme til Saxfjed hvis vi er heldige.

Okkergul Pletvinge. I det sydlige Sjælland og Sydhavsøerne er den sjælden. Den er flere steder på Sydlolland, fra Østersøbadet til Rødbyhavn baneterræn, og har også været set på stranden ved roden af hyllekrog. Den lever på sandede steder, og suger på forskellige blomster. Larven lever på Vejbred især, men også Ærenpris og Håret Høgeurt. Larverne lever mange sammen i et spind i den lave vegetation. Om foråret forlader de fællesspindet, og lever hver for sig i hvert sit spind. Den store larve er sort med rødt hoved. Overvintrer som larve.

Orange Høsommerfugl, hvid variation. variationen hedder Helice. Variationen menes at udgøre 8-10% af populationen. Den ses fåtallig næsten hvert år når der trækker Orange og Gul Høsommerfugl til os. Høsommerfuglene ses tit på stranden, hvor de er indfløjet fra det sydlige Europa. De trækker videre for at finde Lucerne marker. Derfor har vi også sået Lucerne på Lyttesholm. Kan lave en generation hos os, men den kan ikke overvintre.

Kirsebærtakvinge. Eller Store Ræv som den kaldtes i gamle dage. (Lille Ræv er vores nationalsommerfugl: Nældens Takvinge). Kirsebærtakvinge har været sjælden i Danmark og er regnet for uddød i mange år. Der har de senere år været indflyvning fra, nok mest Sverige, hvor der er mindre bestande i det sydlige Sverige. Ligner til forveksling Østlig Takvinge. Læs mere ved nedenstående art. Flyver mest i skoves lysninger, og er ikke særlig interesseret i blomster. Larven lever på Pil, Elm og Poppel, og frugttræer som Pære, Æble, Kirsebær og Blomme.

Østlig Takvinge. Ligner ovenstående, men har lyse ben og ikke sorte, og en udflydende sort kant på bagvingens overside, og ikke skarpkantet, som Kirsebærtakvingen. Begge har ikke det store sorte felt ved bagvingeroden som Nældens Takvinge har, og de er en hel del større. Der var en indflyvning i 2014 og 2015 fra det sydlige Sverige, hvor der er flere små bestande. Larven lever på Pil i skovlysninger. Disse to arter må vi holde øje med, pludselig en dag er de der.

Vejrandøje. Denne mangler næsten helt syd for Roskilde. Der er dog set en indflyvende ved roden af Hyllekrog af Lars Andersen. Den minder om Sandrandøje, men oversiden er klart anderledes, hvor Sandrandøje er meget mørkere og ikke så tydelige tegninger. Bagvingernes underside, som er det man mest ser hos de to arter, er gråmeleret, men hos Vejrandøje er der seks fine øjepletter, og kun en utydelig hos Sandrandøje. Suger på mange lave blomster. Larven lever på græsser.

Iris. En af vore største sommerfugle. Tidligere regnedes den for meget sjælden, da man sjældent så den. Den flyver i trætoppene af gamle ege o.lign. og suger ikke på blomster, men suger mineraler i fugtig jord, på ådsler, blødende træer, ekskrementer o.lign. Siden man begyndte at sukkerlokke viser det sig at den findes rigtig mange steder. Hannen har iriserende skæl som når lyset er i den rigtige vinkel er hele oversiden flot blåskinnende. Flyvetiden er kort ca 20.juli-15.august. Larven lever på Seljepil. Overvintrer som larve.

Det Hvide W. Den hvide streg på bagvingens underside (us) slå zig-zag ved den orange kantstribe, og danner et W, og som adskiller den fra de to lignende arter, Egesommerfugl og Slåensommerfugl. Er almindelig på Elmetræer, (selv inde midt i en by, f.eks. lever fint i København), hvor den sidder højt og ikke særlig tit kommer ned. Hvis den kommer ned suger den på især Agertidsel, men kan bruge Brombær, Hvid Stenkløver og Liguster. Er set en enkelt gang på vejen mod Lyttesholm på Hjortetrøst Ellers lever den af honningdug. Larven lever på Elm. Flyver i juli. Overvintrer som æg.

Sortplettet Bredpande. Meget sjælden i Danmark. Levede i tre skove på Lolland, men er nu kun at finde i Søholt Storskov i en lille bestand, og er ved at uddø. Denne er en han. Hunnen har mørk bundfarve og lysgule pletter. Flyver fra maj-juni. Suger på Stinkende Storkenæb og også Stor Fladstjerne. Larven lever på græsser, bl.a. Engrørhvene. Larven laver et rør af et græsblad, som den skjuler sig i, når den ikke æder. Overvintrer som larve i sit græsrør.

Sortåret Hvidvinge. En stor graciøs sommerfugl. Lever i Jylland. Kan let forveksles med den meget almindelige Hvidmåler, (en dagflyvende natsommerfugl der kan ses overalt på diget). Sortåret Hvidvinge er dog meget større. Den havde en bestand på Horreby Lyng på Falster for 80 år siden. Suger på Kærtidsel, Blåhat, Tjærenellike. Flyver i juni i skovbryn. Larven lever på Tjørn, Røn, Slåen og frugttræer. Overvintrer flere larver sammen i sammenspundne blade i et sejt spind.

Engperlemorsommerfugl. En Perlemorsommerfugl der har lyse, men ikke perlemorpletter på undersiden, og ikke lever på Viol, men på Mjødurt. Arten er ved at være sjælden da den lever på ugødede, udrænede og næringsfattige enge med Mjødurt. Tåler ikke hård afgræsnng, men lettere græsning så engen ikke springer i skov. Er sjælden i Danmark, findes kun få steder på Sjælland, og måske i Radsted mose på Lolland. Suger på mange eng- og moseplanter, bl.a. Mjødurt, Baldrian, Kærtidsel, skærmplanter. Flyver i juni-juli. Larven lever på Mjødurt. Overvintrer som æg.

Mosehøsommerfugl. Den er meget sjælden i Danmark, og der findes ikke nogen bestande. Den er dog meget almindelig i Sverige og Polen, og findes også stadig i det nordøstlige Tyskland. Vi kan håbe på en invation, når så mange lande omkring os har den. Det skete i 1992, hvor der blev set en del, men de etablerede sig ikke gr. mangel på moser med Mosebølle.

Flyver i midt juni til midt juli. Har brug for højmoser med Mosebølle, som larven lever på.

Litteratur brugt:

M.Stoltze: Danske Dagsommerfugle 1996

T:W.Langer: Nordens Dagsommerfugle i farver.

Nationalnyckeln: Fjäriler: Dagfjäriler 2005

M.Top-Jensen & M.Fibiger: Danmarks Sommerfugle

Fugle og Natur via internet fugleognatur.dk

Bo Söderström: Nordens Fjäriler 2019

T.Tolman & R.Lewington: Collins Butterfly Guide 2nd.ed. 2008


Almindelige biller og insekter, som vi kan se i Saxfjed hvis vi leder

Næsehornsbille. Hannen har et stort horn i panden, deraf navnet. Den findes flere steder. Også på Lyttesholm har vi en flisbunke hvor larverne lever. De voksne er fremme maj-september, men mest juni-juli.

Larven lever i trøsket træ, derfor er det godt at der nu lades væltede træer blive liggende. Kan også leve irådnende halm og hestepærer, som også den voksne kan fortære. Før i tiden var den almindelig, da der var mange savværker med flis- og savsmuldbunker. Larven er 4mm når den klækker og kan vokse til næsten 10cm. Udviklingen tager 1/2 år til 5 år. Overvintrer som voksen.

Bøghjort. En sjov en, der kan træffes de mærkeligste steder. Så engang en enkelt kravle på gulvet midt i Nykøbing i et skolelokale. Bøghjorten er ret almindelig, og ses maj-august, men er mest et natdyr. Larven lever på tørsket løvtræ, især Bøg.

Læderløber. Vores største løbebille. Nøjes med at løbe, da dækvingerne er vokset sammen, så denne art kan slet ikke slå vingerne ud. Spiser næsten alt levende, orme, insektlarver, snegle, selv sneglehuse kan den knuse. Den bider hul i bytet, og gylper fordøjelsesvæske i hullet, og suger det nedbrudte bytte i sig. Larven lever i jorden, og overvintrer der. Den voksne kan leve i flere år. Mest nataktiv.

Stor Grøn Løvgræshoppe. Træffes hele sommerhalvåret i det åbne land.. Man forbavses altid når man møder denne kæmpe. Den er dog ret fredelig, men kan godt bide hvis den provokeres. Ellers kan man have den på f.eks. skulderen, og gå videre på sin tur. Lever af græs, planter og insekter.

Buskgræshoppe. Meget almindelig. Lever af planterdele og insekter. Den holder til i tætte krat af Brombær, Brændenælder, Tidsler, og ses derfor ikke så tit. Larven lever et to år i stængler eller i jorden.

Dykkervandkalv. En rigtig lille røver ville Dr.Ingvald Lieberkind have sagt om larven af Dykkervandkalv. Larven er grovæder af hvad den kan finde, især haletudser. Både larven og den voksne lever i vand.

Mosusbuk. En af vores største Træbukke. Den er flot skinnende grøn eller kobberfarvet med lange antenner. Ses tit på Vild Gulerod. Larven lever på trøsket træ, og kan være glad for når Natsommerfuglen Pileborer's larve, Rødorm, har gnavet i Pil eller Birk. Det lugter grimt, men Moskusbukken lægger gerne æg i bunken af blandet gæret gnavesmuld og larvens afføring.

Poppelbuk. Ses juli-september. Er ikke så almindelig. Larven lever på Popler, bl.a. Sølvpoppel, og gnaver af bladene, og af og til også skud og knopper. Bladene gnaves inde fra midten, (og ikke som sommerfugle der gnaver fra randen), der derfor blliver hullede.

Stor Vandkær. En stor vandlevende bille. Også æggene lægges i vand, men i et slags kammer eller kapsel, med en "skorsten" som ånderør. Denne kapsel flyder så rundt på overfladen. Larven lever på bunden hvor den kravler rundt. Den voksne mere kravler end svømmer, på bunden og vandplanter. Den skal dog op og trække frisk luft ind imellem.

Skovådselgraver. Et af de mange dyr, der rydder op i skovbunden. Under f.eks. en død mus, graver den jorden bort, så ådslet synker ned, og tilsidst er begravet. Heri lever larverne og æder ådslet.

Skarnbasse. Flot blåskinnende på undersiden. Findes i skove og åbent land. Er især glad for kokasser, som den kravler under, og graver en dyb gang på mere end 30cm. her laves sidegange hvor den placerer gødningen og søger tit dertil for at spise. I efteråret lægges æg i sidegangene og en masse gødning til laverne. Både larverne og de voksne overvintrer i gangene.

Sort Ådselgraver. Ikke "stor" men "Sort". Har desværre mistet sine følehorn, som er kølleformet og orange i spidsen, og typisk for arten. Har samme adfærd som Skovådsel-graver. Ådselgravere, Ådselbiller og andre insekter ankommer i bestemt rækkefølge til menneskelig, afhængig af ligets opløsningstilstand, og kan derfor bestemme dødstidspunktet. Smart.

Stor Gedehams. Denne hveps gør mennesker bange, men den er faktisk meget fredelig. Den stikker sjældent, men når den gør, gør det meget ondt. Som andre gedehamse (hvepse) er den vegetar, men skal bruge insekter til sine larver. Den jager i bevoksninger efter andre insekter og larver, tit på undersiden af blade. Dens fangst bliver godt gennemtygget inden dens egne larver får den. Larven kvitterer ved at udskille en dråbe væske, som Gedehamsen straks spiser. Dens bo kan blive stort, og ende med at indeholde 16.000 celler der hver især bliver brugt tre gange. Dvs. 48.000 Gedehamse på en sæson. Vi har to gange haft et bo i skorstenen efter uglerne har forladt den. Resterne af et af boene kan ses i udstillingen.

Guldbasse. Også kaldet Grøn Guldbasse. Kommer til blomster, bl.a. Brombær, Skvalderkål, Hyld, Mjødurt. Larven lever flere år af trøsket træ. Mest almindelig i Østdanmark, hvor Kobberguldbasse mest er i Vestdanmark. Sidste's larve lever dog i Myrebo af Rød Skovmyre.

Oldenborre. Dr.E.Lieberkind skriver at der er vel næppe noget barn i Danmark, som ikke kender Oldenborren. Sådan er det ike mere. Det er en brun bille med hvide trekanter på kroppens sider. Førhen var den meget talrig, og folk måtte tit søge ly når den sværmede. Den æder blade af løvtræer, men larven lever tre år i jorden og spiser planterødder, hvorfor den engang var et slemt skadedyr.

Litteratur brugt:

Fugle og Natur internet www.fugl&natur.dk

Ingvald Lieberkind: Dyrenes Verden bind: Leddyr

M. Chinery: Vesteuropas Insekter 1987

L.Serritslev: Gyldendals guide til Danske Insekter 2004