Dagsommerfugle

Det Hvide C. Den eneste af vores sommerfugle, som har så store indskæringer i vingekanterne. Køn brun med pletter på oversiden, men næsten sort på undersiden, hvor den har et lille hvidt C. Heraf navnet. Findes i skovlysninger, haver og Lyttesholm have. Flyver fra sidst i marts. Søger til mange forskellige blomster som Brombær, Hjortetrøst, Sommerfuglebusk, Tidsler. Hannen er territorial og jager alt væk, tilmed fotografer prøver den at jage væk. Larven lever på Brændenælder. Overvintrer som voksen.

Græsrandøje. En meget almindelig og køn sommerfugl. Flyver fra sidst i maj. Typisk for græsland. Suger på Blåhat, Tidsler og mange andre. Som de fleste randøjer lever larven på græs.

Overvintrer som lille larve.

Engrandøje. Nok den almindeligste sommerfugl i Danmark. Har på undersiden fine øjepletter på mørkbrun baggrund. Flyver både i skove og åbne arealer som diget. Søger til mange forskellige blomster bl.a. Brombær. Larven lever på forskellige græsser. Overvintrer som lille larve.

Skovrandøje. Som navnet siger er det en skovfugl. Hannen finder en lille lysning i skoven som den forsvarer mod andre sommerfugle og insekter. Suger på Brombær og andre skovblomster, men også honningdug og blødende træer, hvorfor den også tit kommer til sukkerlokning. Larven lever på græsser. Overvintrer for det meste som puppe.

Okkergul Randøje. En lille livlig sommerfugl. Kan være talrig på diget, navnlig ved de to buske hvor hannerne holder til og holder territorier. De nyklækkede huner søger til buskene og bliver straks parret. Æggene lægges enkeltvis på forskellige smalbladede græsser. Overvintrer som lille larve.

Okkergul Pletvinge. Denne smukke sommerfugl flyver fra juni. Søger til flere forskellige blomster. Er flere gange set på diget. Der er en lille bestand på Rødbyhavn rangerterræn, og en meget lille bestand på Østersøbadet hvor det nord-sydgående dige rammer stranddiget. Larven lever mange sammen i et sping i den lave vegetation. Æggene lægges på Lancetbladet Vejbred, men også Ærenpris og Høgeurt. Overvintrer som larve.

Brun Perlemorsommerfugl. En køn lille en. Har været talrig på diget, men er ikke set de sidste par år. Også Søholt Storskov er den tilsyneladende forsvundet fra, hvor den ellers havde en god bestand. Flyver fra starten af juni. Søger til flere forskellige blomster. Larven lever på violer og vild Stedmoder. Overvintrer som larve.

Stor Bredpande. En hurtigflyver som de andre bredpander. Flyver fra midt i maj. Den har gule pletter på både overside og underside. Den søger til en del forskellige blomster. Hannerne er territoriale, og jager alle insekter der kommer i nærheden. Larven lever på forskellige bredbladede græsser, især Alm.Hundegræs. Larven spinder bladsiderne sammen så det danner et rør, hvor larven skjuler sig når den ikke spiser. Overvintrer som larve i røret.

Stregbredpande. En til dels almindelig lille sommerfugl. Den og Skråstregbredpande ligner hinanden, men i det østlige Danmark findes kun Stregbrepande. Forskellen er følehornspidsen som er sort, hvor Skråstregb. er lys brun. Vingerne er helt uden pletter. Larven lever på Alm.Kvik græs, hvor den også forpupper sig. Larven spinder kanterne af græstrået sammen, så det bliver til et rør, hvor larven kan hvile og gemme sig. Overvintrer som lille larve i røret.

Spættet Bredpande. En meget lille sommerfugl. Sidder på blomsterne med udbredte vinger. Findes på den sydlige ende af markerne ved sommerhusene i en lille bestand. Søger til ranunkler, Kællingetand, Mælkebøtte. Larven lever på Krybende Potentil, Tormentil, Agermåne m.fl. Overvintrer som puppe.

Stor Kålsommerfugl. Ikke almindelig mere da vi ikke dyrker kål i haverne som før i tiden. Larverne lever kun på forskellige kål, som Strandkål. Har en mørk plet på forvingespidsen, der går 2/3 ned langs kanten. Når den sidder på blomster hænger den ned, som om den er for tung, og ikke ovenpå blomsten som andre arter. Overvintrer som puppe.

Lille Kålsommerfugl. En meget almindelig sommerfugl i Danmark. Ses overalt, på strande, strandenge, diget, marker, enge, skove. Tit flyvende over vejen.

Flyver fra begyndelsen af maj. Har en mørk plet på vingespidsen, som går kun går en fjerdedel ned langs kanten af forvingen. Suger på næsten alle de blomster der findes på diget og stranden. Larven lever på forskellige kål som Strandkål men også korsblomstrede som Strandsennep, Løgkarse. Overvintrer som puppe.

Grønåret Kålsommerfugl. Også en meget almindelig sommerfugl i Danmark. Den flyver allerede fra midten af april. Kendes let på at årerne på vingernes undersider er kraftigt grøngråt optegnet, og ender i små trekantede pletter på randen.

Flyver de samme steder som Lille Kålsommerfugl. Grønåret Kålsommerfugl suger på en lang række blomster, men især korsblomstrede som Løgkarse, Engkarse, Strandsennep, men også Smalbladet Høgeurt og andre . Larven lever ikke på Kål, men på korsblomsterede planter. Overvintrer som puppe.

Grønbroget Kålsommerfugl. Den kommer til os fra Sydfrankrig og sydligere, nogle år i større antal. Der har været en lille bestand på Bøtøstrand. I 2019 var en større invation, og der blev talt 70 på Hyllekrog og de var overalt på sydvendte strande i det sydøstlige Danmark. Desværre fik den ikke etableret sig på trods af mange æglæggende hunner, måske pga. af det følgende forår, hvor mange aters larver led under et vådt forår. Den er især glad for Strandsennep, men også andre korsblomstrede, og når diget er fyldt med Smalbladet Høgeurt ses den også på dem. Den kan også lide Lucerne. Larven lever mest på Strandsennep. Overvintrer som puppe.

Aurora. I sidste halvdel af april klækker Aurora, og så er det virklig forår. Hunnen har ikke hannens flotte orange vingespidser, men begge har grønmelerede bagvingeundersider og hunnen kan så forveksles med den ovenstående Grønbroget Kålsommerfugl. Aurora mangler dog pletterne og mønstret på forvingerne. Den søger ivrigt til forårets blomster, Især Korsblomstrede som også laven lever på. Det er typisk Løgkarse, Engkarse, Judaspenge og lignende. Overvintrer som puppe.

Gul Høsommerfugl. En indvandrer fra Middelhavslandene. Næsten hvert år flyver den ind fra Tyskland til stranden og videre nordpå. Derfor kan man være heldig at se den på diget, især når Smalbladet-Høgeurt blomstrer. Blomstrende Lucernemarker er dens favorit, hvor den suger på blomsterne og hvor laven lever. Men også andre ærteblomster som Kløver tiltrækker den. Derfor har vi også sået Lucerne og Kløver i haven på Lyttesholm. Orange Høsommerfugl har samme adfærd, og de kan være svære at se forskel på. Den Orange har en bred mørk kant på bagvingeoversiden. Da begge altid sidder med sammenslåede vinger, ses forskellen bedst i modlys. Den kan desværre ikke overvintre i Danmark.

Citronsommerfugl. En sommerfugl der kan ses i det meste af året. Den overvintrer som voksen og flyver allerede fra marts og helt hen indtil november. Har altid vingerne klappet sammen når den sidder. Den kan ses på stranden, diget, markerne og skovene. Søger til flere forskellige blomster som Pil,Kløver, Tidsel, Mælkebøtte, Smalbladet Høgeurt, Strandsennep. Larven lever især på Tørst. Overvintrer som voksen.

Spejlbredpande. En i Danmark sjælden indvandrer fra Polen. Der findes en mindre bestand på Bøtø, og er sammen med sommerfuglen Sort Ildfugl årsagen til at Bøtø er blevet et beskyttet naturområde. Der er også en hemmellig lille bestand på Lolland.  Den har en meget karakteristisk hoppende flugt. Søger til forskellige Vikke arter og Tidsler. Larven lever, som de fleste andre Bredpander, på bredbladede græsser som Blåtop og Eng-rørhvene. Overvintrer som larve.

Skovblåfugl.Eneste blåfugl der flyver højt, flere meter oppe, gerne omkring buske og hække i skov og haver. Kendes på den lyse, næsten hvide, underside med små fine sorte prikker. Kommer til en del forskellige blomster som Pil, Løgkarse, Tørst, Snebær, Hedelyng. Larven lever på Tørst, Vedben, Benved, Hedelyng, Gedeblad og andre. Overvintrer som puppe.

Almindelig Blåfugl. En meget almindelig blåfugl. der ses på det meste af diget og markerne. Hannen er altid fint blå, mens hunnen kan være fra næsten helt blå til næsten helt brun. På undersiden af forvingen har de begge, som den eneste blåfugl, en prik under den aflange prik. Hannerne har et territorie som de forsvarer vildt, men om natten sover de alle sammen på et græsstrå. De søger til mange forskellige blomster. Larverne lever på Kællingetand og andre ærteblomster som Lucerne, Kløver, Humle-sneglebælg. Overvintrer som lille larve.

 

Rødplettet Blåfugl. En ikke så almindelig blåfugl.

En Blåfugl der ikke er blå men brun, og har på oversiden røde pletter langs kanten på både for- og bagvinger. Larven lever på forskellige Storkenæb.Overvintrer som lille larve.

 

Kejserkåbe. Vores største perlemorsommerfugl. En typisk skovfugl. Ses på Hjortetrøst i skoven inden Lyttesholm. Hannen er orange med spidse forvinger, og lange sorte duftstriber. Hunnen er mere brun med ikke så spidse vinger. Suger på Tidsler, og især Hjortetrøst, som blomstrer langs vejen inden Lyttesholm. Larven lever på viol. Er afhængig af at lysningerne ikke gror til og kvæler violerne. Overvintrer som lille larve.

Markperlemorsommerfugl. Findes på stranden og diget, men ses sjældent. Flyver fra sidst i juni. Søger til kurveblomster som f.eks. tidsler. Larven  lever på Viol og Vild Stedmoder. Overvintrer som lille larve.

Storplettet Perlemorsommerfugl. Meget almindelig på stranden og diget. Kendes let på de store hvide perlemorskinnende pletter på undersiden af bagvingen. Sidder tit og soler sig på bart sand. Når den sidder danner bagkanten af begge bagvinger en lige linie, og forvingekanten buger svagt indad, modsat de andre perlemorsommerfugle der har afrundede vinger. Larven  er på viol og Vild Stedmoder. Overvintrer som larve.

Litteratur brugt:

M.Stoltze: Danske dagsommerfugle 1996

M.Stoltze: Sommerfuglehave 2020

B.Söderström: Nordens Fjärilar 2019

K.Hermansen: Dagsommerfugle i Danmark 2010

T.W.Langer: Nordens Dagsommerfugle i farver